Jubilæumsåret 2007

Korets stiftelsesdag 8. januar blev markeret ved en privat reception på selve jubilæumsdagen, mandag den 8. januar 2007. Onsdag den 9.5 2007 gav koret jubilæumsgallakoncert i Christians Kirke, Christianshavn. En helt særlig og speciel oplevelse for koret, var det at fremføre C.F.E. Hornemanns "Kantate", værket komponisten dedicerede til Ydunkoret i 1882 i anledning af korets 25 års jubilæum. "Kantaten" blev sidst opført ved korets 125-års jubilæum for 25 år siden. I forbindelse med jubilæumskoncerten, sendte Danmarks Radio et 20 minutters portræt af koret på P1 - Radio Vita den 16. maj kl. 11:30 og 21:30 samt den 17. maj kl. 05:30.