En stor del af korets tekst- og billedarkiv er at finde i Stadsarkivet på Frederiksberg Rådhus, mens C.F.E. Hornemanns originalpartitur til Festkantaten er at finde på Det Kgl. Bibliotek.

Hornemann

Komponisten C.F.E. Hornemann, der i årene 1878-1883 dirigerede koret. Hornemann er nok især kendt for operaen "Aladdin"

Ydunkorets dirigenter

i årene 1857-2017:

 

H. Frederiksen

1857-1859

Gottschacksen

1859-1861

Hildebrandt

1861-1870

H. Frederiksen

1870-1872

W. Vater

1872-1878

C.F.E. Hornemann

1878-1883

Johan Bartholdy

1883-1892

Vilhelm Rosenberg

1892-1907

Poul Hellmuth

1907-1916

Vilhelm Rosenberg

1916-1925

Ikke oplyst!

 

Alfred Strandqvist

1930-1936

Ikke oplyst!

 

Richard Østerfeldt

1938-1946

Cai Wendelboe-Jensen

1946-1949

Richard Østerfeldt

1949-1957

Finn Reif

1957-1960

Preben Meile

1960-1964

R. Kaufmannas

1964-1968

Gunnar Svensson

1968-1976

Carl Sanger

1976-2003

Thomas Berglund

2003-2006

Marco Lorenzo

2006-2015

Beate Wilma

2016-2016

Per Rathje

2016-2016

Maria Skuratovskaia Jensen

2017-

 

Ydunkorets formænd

i årene 1857-2017:

 

F. Hansen

1857-1858

T. Ottesen

1858-1867

Duusen

1867-1869

Chr. Borch

1869-1870

J.C. Nielsen

1870-1874

Chr. Borch

1874-1879

P. Petersen

1879-1894

Carl Landau

1894-1907

Chr. Schouw

Ikke oplyst!

A.L. Lund

Ikke oplyst!

Frederik Abildrose

1930-1957

Kaj Å. Folvig

1957-1960

Poul Sørensen

1960-1970

Svend Dohm

1970-1972

Alice Sibbern

1972-1975

Hans J. Hansen

1975-1986

Torben Larsen

1986-1991

Else Böhme

1991-1995

Eliza Bihlet

1995-1996

Else Böhme

1996-2009

Helle M. Schultz

2009-2010

Torben Larsen

2010-2011

Ellen Stevenson

2011-2016

Hanne Lynge Smith

2017-

Ydunkoret 1857

Foto fra medlemsbladet "Ydun" fra korets sommerudflugt i 1907

Ydunkoret blev stiftet d. 8.1.1857 som et mandskor. Koret er således et af Danmarks ældste.
Navnet hentedes fra den nordiske mytologi, hvor gudinden Ydun vogter over de gyldne æbler, som giver guderne evig ungdom.

Egentlig stikker korets historiske rødder endnu dybere. I krigsårene 1848-50 samledes folk i forskellige sammenhænge og sang patriotiske sange. Det var der også nogle skomagersvende i København der gjorde, og de stiftede en sangforening med navnet Erato - den elskværdige muse for dans og elskovssange.

Denne forening bestod til 1856, hvor den sprængtes pga. interne stridigheder. Derefter blev Ydunkoret født.

Det blev fra begyndelsen en spændende tid for koret og der var bud efter de syngende herrer til meget krævende opgaver. I årene omkring 1874 steg medlemstallet til 140. Nogle måtte dog finde sig i at være passive medlemmer. På den tid betalte man en mulkt (bøde) på 8 skilling, hvis man udeblev fra prøverne. Pengene anvendtes til den årlige sommerfest, der altid foretoges med hestevogn.


C.F.E. Hornemanns originale partitur

Udsnit at Hornemanns originale partitur til festkantaten

I anledning af Ydunkorets 25 års jubilæum i 1882, komponerede og dedikerede Hornemann en festkantate til koret. Ved Tivolis Koncertsals indvielse i 1902, komponerede han ligeledes en kantate i anledning af koncertsalens indvielse, som Ydunkoret uropførte.

Foto fra medlemsbladet "Ydun" fra sangerfesten i Ålborg i 1907

Ydunkoret

Ydunkoret, som et rent mandskor i slutningen af 1950'erne. I front korets mangeårige dirigent, Richard Østerfeldt.

Årene gik med prøver, koncerter, radioudsendelser og selskabeligt samvær. Sammenholdet og kammeratskabet var godt - i gode som i onde tider. I arbejdsløshedsperioder og krig hjalp man hinanden. Man sang af hjertens lyst for at skabe lys i en ellers mørk tid. I 1950'erne gik medlemstallet desværre langsomt men sikkert tilbage. I 1963 fik man så den lyse ide at tilbyde damerne plads i koret - og det hjalp.

Gæstebog 1950-2011