En stor del af korets tekst- og billedarkiv er at finde i Stadsarkivet på Frederiksberg Rådhus, mens C.F.E. Hornemanns originalpartitur til Festkantaten er at finde på Det Kgl. Bibliotek.
Komponisten C.F.E. Hornemann, der i årene 1878-1883 dirigerede koret. Hornemann er nok især kendt for operaen "Aladdin"
Ydunkorets dirigenter
i årene 1857-2011:
| H. Frederiksen | 1857-1859 |
| Gottschacksen | 1859-1861 |
| Hildebrandt | 1861-1870 |
| H. Frederiksen | 1870-1872 |
| W. Vater | 1872-1878 |
| C.F.E. Hornemann | 1878-1883 |
| Johan Bartholdy | 1883-1892 |
| Vilhelm Rosenberg | 1892-1907 |
| Poul Hellmuth | 1907-1916 |
| Vilhelm Rosenberg | 1916-1925 |
| Ikke oplyst! | |
| Alfred Strandqvist | 1930-1936 |
| Ikke oplyst! | |
| Richard Østerfeldt | 1938-1946 |
| Cai Wendelboe-Jensen | 1946-1949 |
| Richard Østerfeldt | 1949-1957 |
| Finn Reif | 1957-1960 |
| Preben Meile | 1960-1964 |
| R. Kaufmannas | 1964-1968 |
| Gunnar Svensson | 1968-1976 |
| Carl Sanger | 1976-2003 |
| Thomas Berglund | 2003-2006 |
| Marco Lorenzo | 2006- |
Ydunkorets formænd
i årene 1857-2011:
| F. Hansen | 1857-1858 |
| T. Ottesen | 1858-1867 |
| Duusen | 1867-1869 |
| Chr. Borch | 1869-1870 |
| J.C. Nielsen | 1870-1874 |
| Chr. Borch | 1874-1879 |
| P. Petersen | 1879-1894 |
| Carl Landau | 1894-1907 |
| Chr. Schouw | Ikke oplyst! |
| A.L. Lund | Ikke oplyst! |
| Frederik Abildrose | 1930-1957 |
| Kaj Å. Folvig | 1957-1960 |
| Poul Sørensen | 1960-1970 |
| Svend Dohm | 1970-1972 |
| Alice Sibbern | 1972-1975 |
| Hans J. Hansen | 1975-1986 |
| Torben Larsen | 1986-1991 |
| Else Böhme | 1991-1995 |
| Eliza Bihlet | 1995-1996 |
| Else Böhme | 1996-2009 |
| Helle M. Schultz | 2009-2010 |
| Torben Larsen | 2010-2011 |
| Ellen Stevenson | 2011- |
Foto fra medlemsbladet "Ydun" fra korets sommerudflugt i 1907
Ydunkoret blev stiftet d. 8.1.1857 som et mandskor. Koret er således et af Danmarks ældste.
Navnet hentedes fra den nordiske mytologi, hvor gudinden Ydun vogter over de gyldne æbler, som giver guderne evig ungdom.
Egentlig stikker korets historiske rødder endnu dybere. I krigsårene 1848-50 samledes folk i forskellige sammenhænge og sang patriotiske sange. Det var der også nogle skomagersvende i København der gjorde, og de stiftede en sangforening med navnet Erato - den elskværdige muse for dans og elskovssange.
Denne forening bestod til 1856, hvor den sprængtes pga. interne stridigheder. Derefter blev Ydunkoret født.
Det blev fra begyndelsen en spændende tid for koret og der var bud efter de syngende herrer til meget krævende opgaver. I årene omkring 1874 steg medlemstallet til 140. Nogle måtte dog finde sig i at være passive medlemmer. På den tid betalte man en mulkt (bøde) på 8 skilling, hvis man udeblev fra prøverne. Pengene anvendtes til den årlige sommerfest, der altid foretoges med hestevogn.
C.F.E. Hornemanns originale partitur
Udsnit at Hornemanns originale partitur til festkantaten
I anledning af Ydunkorets 25 års jubilæum i 1882, komponerede og dedikerede Hornemann en festkantate til koret. Ved Tivolis Koncertsals indvielse i 1902, komponerede han ligeledes en kantate i anledning af koncertsalens indvielse, som Ydunkoret uropførte.
Foto fra medlemsbladet "Ydun" fra sangerfesten i Ålborg i 1907
Ydunkoret, som et rent mandskor i slutningen af 1950'erne. I front korets mangeårige dirigent, Richard Østerfeldt.
Årene gik med prøver, koncerter, radioudsendelser og selskabeligt samvær. Sammenholdet og kammeratskabet var godt - i gode som i onde tider. I arbejdsløshedsperioder og krig hjalp man hinanden. Man sang af hjertens lyst for at skabe lys i en ellers mørk tid. I 1950'erne gik medlemstallet desværre langsomt men sikkert tilbage. I 1963 fik man så den lyse ide at tilbyde damerne plads i koret - og det hjalp.
